“ALT ER NU”

“ALT ER Nu”

- Er den mest hjertegribende og livsbekræftende podcast, jeg nogensinde har hørt.

I går skinnede solen smukt, himlen var så ufattelig blå, der var lørdag-eftermiddags-tempo på gaden, og jeg gik en laaang tur i Valbys forfatter-villakvarter og lyttede til Politikens Podcast “ALT ER NU”. 

Den mindede mig om, hvor sårbart og skrøbeligt livet er. 

Hvor vigtigt det er, at vi hver især gør det, der giver vores liv mening.

Hvad bruger vi vores tid på? Hvilke kampe vil vi kæmpe?

Hvad gør os glade? Hvad gør os ulykkelige?

Hvilke mennesker betyder allermest for os? Får vi prioriteret dem? Hvor meget af verden vil vi gerne se og opleve? Gør vi det?

Resten af dagen og aftenen tænkte jeg meget over al den tid jeg har brugt i mit liv på at være utilfreds med min krop, min vægt, mit udseende, mit intellekt, det har fyldt alt for meget i mit snart 50-årige liv og hvor er det dog trist. 

Tænk en gang at bruge så meget tid på at behandle sig selv så ubarmhjertigt. 

Anerkendelse og accept - bare være en del af flokken

Den kæmpe usikkerhed jeg har båret rundt på, gennem det meste af mit liv, handler om gerne at ville accepteres, anerkendes og elskes for den jeg er. 

Det er det, det hele handler om! 

Vi er flokdyr. - Det allerværste der kan ske for os, mennesker, er at blive afvist og dømt ude. Det er et grundlivsvilkår, en grundangst, som nogle er bedre til at håndtere end andre.

I min verden var jeg bange for at blive afvist af flokken,

hvis:

• jeg vejede for meget,

• ikke kunne styre mit madindtag, 

• ikke var klog nok,

• Ikke var dygtig nok,

• ikke kunne overskue ALT (sådan som jeg synes jeg skulle kunne),

• ikke var smuk nok,

• Ikke var sjov nok,

• ikke var glad nok,

- bare generelt ikke nok! 

Og sjovt nok tænkte jeg ikke sådan om andre…

I dag er jeg fri for de negative tanker, og angsten for at blive afvist er kraftigt reduceret, men jeg øver mig stadigvæk. 

Jeg står ved mig selv - både når jeg er stærk og når jeg er svag. Når jeg er glad, når jeg er ked af det. Når jeg er forvirret, når jeg har overblik.

Jeg kan mærke den kæmpe store forskel i mit liv, når jeg ikke længere er så optaget af, hvad andre tænker om mig.

Livet bliver dejligere, nemmere, sjovere og jeg har fået en indre ro, hvor jeg nærer mig selv med kærlighed og respekt.

Vores følelser fortæller os noget vigtigt

Det starter et sted.

For mig startede det med at erkende og mærke, at det at være tro mod mig selv, gøre det som jeg kunne mærke var godt for mig, var nødvendigt for at kunne være i mig selv.

Virkelig turde mærke, hvilke følelser der kom og turde være i dem i stedet for at spise dem væk og prøve at fjerne dem. De går ikke væk, de bliver bare mindre mærkbare - og mere smertefulde. Det er et ensomt sted at opholde sig.

Følelser fortæller os noget, og jeg lærte at lytte til dem, også de ‘grimme’ følelser. I begyndelsen var alle følelser bare ‘rigtige’ - Sådan lidt; ‘det her føler jeg, så det er sandt’. Men efter noget tid, blev jeg bedre til at navigere i mine følelser og også være undersøgende, er det nu sandt, bare fordi jeg føler det, behøver det ikke være sandt. Mærke ordentlig efter og bruge tid og pauser til at mærke. Jeg fandt en balance og har lært, at jeg er virkelig god til at mærke mine følelser og mærker og bruger nu min intuition langt mere end tidligere og det er en kæmpe gave.

At opleve at kunne slutte fred med sig selv og være den man er, er ens største livsgave, også for alle de mennesker man elsker og holder af og det giver hele mit liv mening.

Hav en dejlig søndag :-)

Kh Soraya

Hvis du vil lytte til podcasten er der et link her