Lakselasagne med spinatpesto, edamamebønner og smukke smagfulde tomater

Dette måltid er rester fra aftensmaden. Beklager den væltede lasagne, det så ikke sådan ud i går :- ) Lasagnen kan fryses ned og kan opvarmes næste dag, blot den er fuldt gennem-opvarmet.

Dette måltid er rester fra aftensmaden. Beklager den væltede lasagne, det så ikke sådan ud i går :- ) Lasagnen kan fryses ned og kan opvarmes næste dag, blot den er fuldt gennem-opvarmet.

Et fantastisk måltid med god smag, som lægger en behagelig bund af ‘lækker-mæt-hed’ i mange timer.

Spinat

fullsizeoutput_70f0.jpeg

Nu er årstiden for frisk spinat her og de næste 6 mdr. Den er billig, den er SÅ sund, så hvorfor ikke få et ordentligt boost spinat. Spinaten kan anvendes på mange måder, her er der en opskrift på en lækker lakse-lasagne og pesto.

Fisk

Vi skal helst spise fisk 2-3 gange om ugen, og det kan være svært at få implementeret i den daglige kost. Her er kødet skiftet ud med laks.

Glutenfri:

Hvis du ønsker en glutenfri variation så udskift lasagnepladerne med GLUTENFRI LASAGNEPLADER.

Maizena er gluten- og laktosefri.

Tomater

Tomaterne er en blanding af Cherry, Mini San Marzano og Mini Kumato.

Edamamebønner

Edamamebønnerne er købt bælgede og frosne og har fået et hurtigt opkog.

Opskrift



Lakselasagne

4 personer

Ingredienser

  • 450 g optøet, vredet, helbladet spinat

  • 5 dl. letmælk

  • 3 spsk. maizena

  • 100 g revet mozzarellaost 30+

  • 1 tsk. muskatnød

  • 450 g laksefileter

  • 4 stk tomater

  • 12 stk. fuldkorns-lasagneplader



Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 180 * varmluft.

  2. Kog den optøede spinat op med 4 dl. mælk (gem den sidste dl. mælk).

  3. Rør maizena ud i den sidste dl. mælk og kom den i spinatsaucen under grundig røring i jævningen.

  4. Kog saucen op i ca. 2-3 minutter (til den er blevet lidt tykkere).

  5. Tilsæt halvdelen af osten og smag til med salt, peber og muskatnød og sæt til side.

  6. Fjern skindet på laksen.

  7. Skær laksen ud i store tern.

  8. Skær tomaterne i skiver.

  9. Fordel lagvis i et ovnfast fad, start med lidt spinatbechamelsauce i bunden, et lag lasagneplader, spinatbechamelsauce, laks og tomat, gentag og slut af med bechamel og drys resten af osten over.

  10. Krydr med salt og peber og bag lasagnen i ca. 35 minutter.

  11. Lad den stå ca. 15 minutter udenfor ovnen så den kan ‘sætte sig’.



Spinatpesto

Hvid du ikke ejer en salatslynge og spiser mange grøntsager, så vil du elske dette hjælpsomme køkkenredskab.

Jeg bruger en salatslynge til alle typer grøntsager, der skal vaskes og tørres. Især spinat kan være svær at skylle helt ren for jord, prøv fx denne model fra H.W. Larsen:

1 stort glas spinatpesto

Ingredienser

  • 250 g spinat

  • 1/2 citron, saften derfra

  • 3 spsk. solsikkekerner

  • 2 fed hvidløg, presset

  • 1 dl. oliven olie

  • 1 knsp. sukker

  • Salt og peber


Sådan gør du:

  1. Vask spinatbladene grundigt (det er her salatslyngen hjælper max) og kom dem op i foodprocessoren.

  2. Tilføj halvdelen af oliven olie, solsikkekerner, citronsaft og hvidløg. Mix det godt sammen til det bliver en cremet konsistens.

  3. Tilsæt resten af oliven olie, sukker og smag til med salt og peber, og evt. lidt mere citronsaft.

  4. Hæld pestoen op i et lukket rent glas og opbevar på køl.


Sense-fordeling

HF 1 + 2 Spinat, tomater, hvidløg

HF 3 Laks, edamamebønner

HF 4 Fuldkorns lasagneplader

Fedt: Pesto, ost

SG: Muskatnød, salt, peber, citronsaft, sukker, maizena

Mælkeration: Letmælk

Næringsindhold:

Lakselasagne i alt 2202 kcal

Spinatpesto i alt 1004 kcal

Edamamebønner 100 gram: 93 kcal

Tomater 100 gram: 15 kcal

HVAD SYNES DU OM OPSKRIFTEN?

Hvis du laver denne opskrift, vil jeg blive glad for at høre, hvad du syntes om den i kommentarfeltet.

Eller måske vil du dele den på Instagram, så tag mig; @sorayasfoodstuff og brug #sorayasfoodstuff så jeg får øje på den,  det er super inspirerende for mig, at se din variation af min opskrift :-)F