Aftensmåltid

Smukt og lækkert sommermåltid lavet med kærlighed

fullsizeoutput_632a.jpeg

Dette måltid blev lavet til en kær veninde, der skulle til 'tak-for-hjælpen-middag'.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle lave, da jeg virkelig gerne ville lave noget lækkert. Det endte med denne ret, som egentlig viste sig at være ret omfattende, men som virkelig smagte fantastisk, måske fordi den blev lavet med masser af tid, masser af forskellige ingredienser og masser af kærlighed!


Opskrift 'Tak-for-hjælpen' middag

Ingredienser:

2 stk. kyllinge-overlår

1 stor sød kartoffel

1/2 tsk. chiliflager

1 tsk. røget paprika

1 tsk. oliven olie

1 rødløg

1 spsk. rød balsamico

1 spsk. sukrin gold

1 rabarber stilk

3 portobello svampe,

3 stangbønner

lidt radicchio, feld- og frillice-salat

2-3 spsk.parmesanost

Frisk basilikum

Fremgangsmåde

Kylling

Strø røget paprika ud over kyllinge-overlårene og steg dem i ovnen ca. 40 minutter ved 185 ° eller steg dem i en Actifry i ca. 30 minutter. 

Sød kartoffel

Skær sød kartoffel i lange tynde pommes frites lignende stykker og bland dem med chiliflager og olie. Ovnbag dem samtidig med kyllingen - det gør ikke noget, at de bliver lidt 'overdone', så bliver de bare mere tørre og lækre.

Rødløg og rabarber

Skær rødløget i både og bland dem med balsamico, ovnbag dem samtidig med kylling og sød kartoffel.

Skær rabarberen i 2 cm. tykke skiver og bland dem med sukrin, bages ca. 20 minutter sammen med rødløgene. 

Salat

Bræk salaterne i mundrette stykker.

Skær stangbønnerne i 2 cm. tykke skiver og giv dem et opkog

Dressing til salat:

1 spsk. dijonsennep, 1 spsk. citronsaft, 1 spsk. hvidvinseddike, 1 spsk. vand, salt og peber

Bland salater, stanbønner og dressing godt sammen 

Portebellosvampe med parmesanost

Skær portobello-svampene i tykke skiver

Steg dem ved høj varme med 1 tsk. oliven olie

Riv parmesanosten og strø osten over de stegte svampe

Grovhak en håndfuld friske basilikumblade og bland sammen med svampe og parmesanosten.

Sense-spisekasse fordeling:

HF 1+2 Stangbønner, salater, portobello-svampe, rødløg, rabarber, sød kartoffel

HF 3 Kylling

HF 4/

Fedt: Oliven olie, parmesanost

Smagsgivere: Dijon sennep, sukrin gold, chiliflager, citronsaft, basilikum, salt, peber