Gluten-og sukkerfri banankage

fullsizeoutput_77d5.jpeg

Denne banankage smager himmelsk sødt og fugtigt, og har samtidig en fast og lækker konsistens, lige som studenterbrød fra bageren. Den er hurtig og nem at lave.

Brug gerne meget modne bananer, så kommer det søde ordentligt til sin ret. Så gem endelig bananer når de er blevet overmodne, eller frys dem ned i de portionsstørrelser du forventer at bruge dem (uden skræl).

Bananerne til kagen er lavet af frosne bananer jeg optøede - de bliver nærmest helt sorte efter optøning, men det har ingen betydning for smagen.

FIF: Kagen kan sagtens tåle at blive lavet dagen før.



OPSKRIFT 6-8 PERSONER


INGREDIENSER

  • 3 æg

  • 2 tsk vaniljepulver

  • 1 dl. Sukrin Gold

  • 50 g smør

  • 100 g havremel

  • 50 g fedtreduceret peanøttmel*

  • 1 tsk. glutenfri bagepulver

  • 300 g modne bananer

    * (peanøttmel kan sagtens erstattes med 50 g havremel, eller andet glutenfrit mel).

Topping

  • 60 g mørk chokolade

  • 10 g smør

  • Lidt frysetørret hindbær og havtornflager

  • Lidt kokosmel


FREMGANGSMÅDE

Forvarm ovnen på 175 * varmluft

  1. Pisk æg, sukker og vaniljepulver luftigt

  2. Smelt smørret

  3. Sigt mel og bagepulver og vend det i æggemassen skiftevis med smørret

  4. Mos/blend bananerne og vend dem i dejen

  5. Hæld dejen i en beklædt bageform 20 cm i diameter

  6. Sæt kagen på nederste bageplade i ovnen i ca. 30 minutter, tjek i midten med en tændstik om den er færdigbagt

  7. Køl kagen af og tag den ud af bageformen


    TOPPING

  1. Smelt chokoladen over vandbad ved svag varme og tilsæt smørret og bland det godt sammen

  2. Hæld straks chokoladen over den afkølede banankage

  3. Pynt med lidt frysetørrede hindbær, kokosmel og havtornflager


fullsizeoutput_77d6.jpeg
fullsizeoutput_77d4.jpeg



SENSE-SPISEKASSE

HF1+2

HF3: Æg, peanøttmel

HF4: Bananer, havremel

Fedt: Chokolade, smør

SG: Sukrin Gold, vaniljepulver



NÆRINGSINDHOLD

Total:

Energi: 1782 kcal

Protein: 65 g

Kulhydrat: 161 g

Fedt: 108 g

Pr. 100 g

Energi: 240 kcal

Pr. Prs. v/ 8 stykker kage (93 g)

Energi: 223 kcal